Menighedsrådsvalg

 

 

 

VALGFORSAMLING i Rungsted Sognehus Bolbrovej 10B
tirsdag 17. september kl. 19.00


Mød op, stil også gerne selv op og vær med til at bestemme, hvem der skal danne Rungsted sogns Menighedsråd i de næste 4 år.

Er du fyldt 18 år og medlem af Folkekirken, er dansker eller har haft fast bopæl i Danmark i min. 1 år forud for valgdatoen (og ikke er medlem af en valgmenighed), og har du bopæl i Rungsted sogn (senest 1. hverdag i sept.), er du valgbar og har valgret og står dermed på valglisten.

Man skal møde op personligt, men kan dog ved lovligt forfald (se Lov om valg til Menighedsråd)) afgive fuldmagt. Stiller man op til at blive valgt skal der samtidig udfyldes en samtykkeerklæring.

Husk at medbringe legitimation.

Dagsorden:

1. Velkomst ved valgbestyrelsen.

2. Valg af dirigent.

3. Formanden for menighedsrådet beskriver menighedsrådets opgaver, kompetencer og hidtidige arbejde.

4. Opstilling af kandidater til menighedsrådet.

5. Kandidaternes egen præsentation.

6. Debat og mulighed for spørgsmål til kandidaterne.

7. Gennemgang af afstemningsreglerne ved valgbestyrelsen.

8. Skriftlig og hemmelig afstemning.

9. Optælling af stemmer og annoncering af afstemningsresultatet ved valgbestyrelsen.

10. Valg af stedfortrædere efter samme procedure.

11. Valgbestyrelsen orienterer om resultatet af valgforsamlingen samt om muligheden for afstemningsvalg og fristen for at indlevere en kandidatliste.

12. Eventuelt.

Der vil blive budt på kaffe og kage.