Læsekredsen 'Rungsted læser Romaner'

Har du lyst til at dele dine læsefrugter med andre i et styret læsefællesskab?

Til den 30. januar 2024 læser vi: Tidens støj af Julian Barnes

Roman om den sovjetiske komponist, Dmitrij Sjostakovitj (1906-1975), hvis kunstneriske ideer og kompositioner ikke altid levede op til den officielle partilinje. Året er 1936. Komponisten Dmitrij Sjostakovitj er 30 år. Han har valgt at blive i Sovjetunionen, men frygter i stigende grad for sit liv. Stalin er nemlig begyndt at interessere sig for den unge komponists værker og har udtalt sig kritisk om hans seneste opera. Sjostakovitj er overbevist om, at han vil blive sendt til Sibirien eller simpelthen skudt på stedet…

Læsegruppen mødes i Rungsted kirkes sidelokale ’Arken’ tirsdage kl. 11.00 – 12.30.

Sognepræst Dorte F. Beltoft giver et kort oplæg om et værk, forfatteren, tid og sted.

Over en kop kaffe/te taler vi om:
Handling – personerne og deres relationer – tid og sted – hvad er forfatterens anliggende, hvad vil han/hun med sit værk?
Og hvordan kan det - eller kan det ikke - betyde noget for os?

Jeg beder om, at man selv anskaffer eller låner de bøger, vi skal læse og Hørsholm bibliotek hjælper gerne med at hjemtage flere eksemplarer af en bog til medlemmer af en læsekreds.

Tilmelding på rungstedkirke.dk senest dagen før

Spørgsmål kan skrives Dorte Beltoft på mail: dfb@km.dk